Psykoterapeut Anjee Gitte Carlsen
Jeg er 69 år og har gennem de seneste 32 år givet individuelle sessioner og afholdt kurser.
Min uddannelsesmæssige baggrund er som folkeskolelærer og psykoterapeut og jeg er medlem af FadP (foreningen af danske psykoterapeuter).
Hele mit voksenliv har jeg arbejdet med mennesker på mange forskellige måder og i mange sammenhænge: som folkeskolelærer, højskoleunderviser i psykologi, terapeut på et misbrugscenter og leder af sorggrupper i kræftens bekæmpelse.
Grundlægger af meditationscenter
Det har været meget lærerigt og inspirerende at have mødt et utal af mennesker i alle mulige situationer og sammenhænge. Det har givet mig en stor erfaring som jeg kan drage gavn af i dag.
Desuden har jeg været en af grundlæggerne bag Osho Risk – et internationalt kursus- meditationscenter i midtjylland, hvor jeg stadig er aktiv som bestyrelsesmedlem.
Jeg er mor og farmor og bor sammen med min partner i en lille landsby, Træden, i Midtjylland, hvor jeg også har min praksis.
Sessioner foregår i min praksis – eller online
Petroleumsstræde 5,
Træden, 8740 Brædstrup
Du er altid velkommen til at ringe for 15 min. indledende samtale, så du kan fornemme, om en session eller et forløb er noget for dig.
Forfatter til “At leve og at dø”
På baggrund af min tidligere mands død af en hjernetumor har jeg udgivet en bog: At leve og at dø.
Den bliver brugt i Hjernetumorforeningen og kan lånes på biblioteket.