Styrke og Livskraft (rød esséns)

1 dags workshop lørdag 7. oktober 2017 i Træden

Vi er alle født med en essentiel kvalitet af livskraft og styrke, også kaldet rød essens.

Den røde essens er den energi der gør, at livet kan være sjovt og at vi tør gå i kast med nye og spændende udfordringer. Den kraft der gør, at vi tør bryde op fra livssituationer der ikke passer os mere i stedet for at fryse fast i angsten for det ukendte.

Når vi er i kontakt med og lever den røde Essens, er livet en spændende og overraskende udfordring i stedet for et pligtbetonet forhindringsløb, hvor den endelige udfrielse først kommer når vi dør.

 Vi vil i løbet af denne dag styrke kontakten med denne basale livskraft.

Samtidig vil vi udforske de forskellige temaer, der kan dukke op når vi begynder i højere grad at leve og udtrykke den røde essens. Det kan f.eks være separationsangst og frygt for kritik.

Der vil være ideer til hvordan man i sin dagligdag fremover kan støtte sig selv i denne proces.

Workshoppen vil foregå som en vekselvirkning mellem meditationer, energiarbejde, inquiry og åben proces.

Tid: kl. 10 - 17
Pris: 750 kr
Sted: Petroleumsstræde 5, Træden, 8740 Brædstrup