Meditation og selvindsigt

Jeg afholder jævnligt 1-dags workshops i meditation og selvindsigt. I løbet af sådan en dag vil du blive præsenteret for og udøve forskellige meditationstyper - såvel guidede, stille som mere bevægelsesorienterede.

Der vil blive mulighed for erfaringsudveksling med specielt fokus på hvordan man ved hjælp af meditationer kan komme mere i kontakt med selvet, sjælen, den inderste kerne eller hvad man nu vælger at kalde det.

For dem der er interesserede vil der være vejledning i hvordan man kan opbygge en meditationspraksis, som kan anvendes i hverdagen derhjemme.

Workshoppen starter sædvanligvis en søndag kl. 10 og slutter kl. 17 samme dag - og foregår i Træden.

Mail eller ring for yderligere informationer.